|
Støtteforeningen for Svanevig Hospice
Vedtægter
§ 1. Navn. Foreningens navn er Støtteforeningen for Svanevig Hospice
§ 2. Foreningens formål. Foreningens formål er at udbrede og formidle kendskabet til idegrundlaget for den lindrende pleje og omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker.
Delmål: - Etablere et medlemsgrundlag - Tilvejebringe økonomiske midler. - Støtte udvikling, forskning og uddannelse indenfor hospicepleje. - Støtte etablering af et hospice i Region Sjælland. - Udvælge, samle og udvikle et frivilligt udgående hospice – team.
§ 3. Medlemskab. Alle enkeltpersoner, ægtepar, institutioner og virksomheder kan optages som medlemmer, der aktivt og forpligtende tilslutter sig foreningens formål. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens økonomiske dispositioner. Foreningen skal mindst have 5 betalende medlemmer samt 2 suppleanter.
§ 4. Indmeldelse. Indmeldelse foregår ved indbetaling af årskontingent.
§ 5. Generalforsamling. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Generalforsam-lingen er åben og afholdes, hvert år inden udgangen af marts måned. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance med kontingentbetalingen. Indkaldelse til generalfor-samlingen finder sted med mindst 2 ugers varsel med skriftlig meddelelse til alle medlem-mer med angivelse af dagsorden. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære general-forsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 1 uge før generalforsamling-ens afholdelse. En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uansat de fremmødtes antal.
§ 6. Dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent.
2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 4. Aflæggelse af regnskab. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af to suppleanter. 9. Valg af revisor
10. Valg af suppleant 11. Eventuelt.
§ 7. Generalforsamling, ledelse, m.m. Beslutninger tages ved almindelig stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning kvalificeret flertal jf. § 12 og § 13. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Valgbar til bestyrelsen er samtlige medlemmer som ikke er i restance med kontingent Betalingen.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når et flertal i bestyrelsen ønsker det, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer fremsætter skriftligt ønske herom. Indkaldes den ekstraordinære generalforsamling efter ønske fra medlemmerne, skal disse samtidig med begæringen, fremsende meddelelse om, hvilke emner de ønsker behandlet. Bestyrelsen er herefter forpligtet til, senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsam-ling skal ske skriftligt til samtlige medlemmer med samme varsel som ordinær generalfor-samling samt med angivelse af de emner, der skal behandles.
§ 9. Bestyrelse – valg. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for en periode af 2 år, således at der på tur afgår 2 eller 3 medlemmer. Ved foreningens stiftelse er de to sidst valgte besty-relsesmedlemmer valgt for 1 år. Herefter vælges 3 medlemmer på lige år og 2 medlemmer på ulige år. Genvalg kan finde sted. 2 suppleanter vælges for 1 år af gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. -
Bestyrelsen vælger af sin midte et medlem til Bestyrelsen for Svanevig Hospice. -
Kassereren kan vælges uden for bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretnings-orden. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.
§ 10. Tegningsret. Foreningen tegnes af formanden. Kassereren kan selvstændig disponere over foreningens midler i det daglige arbejde. Ved større økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil såvel overfor offentlige myndigheder som over for private. Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse med ved-tægterne og de beslutninger, der tages af generalforsamlingen. For de af bestyrelsen på foreningens vegne indgåede økonomiske forpligtelser hæfter kun foreningens formue.
§ 11. Regnskab. Foreningens regnskab er kalenderåret. Årsregnskab opstilles i overensstemmelse med gældende regler herom og revideres af 1 på generalforsamlingen valgt revisor.
§ 12. Vedtægtsændring. Ændring af vedtægterne kan ske på generalforsamlingen, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.
§ 13. Opløsning af foreningen. Opløsning af foreningen kan foretages, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og når beslutningen tages med mindst 2/3 flertal af de tilstedeværende stemmeberettige-de. I tilfælde af for lille fremmøde indkaldes med 14 dages varsel til ny generalforsamling. Foreningen er herefter opløst, hvis et flertal af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. Ved foreningens opløsning skal foreningens midler tilfalde Svanevig Hospice. Eksisterer dette ikke tilfalder midlerne Hospice Forum Danmark
Således ændret og vedtaget ved generalforsamlingen den 17. februar 2009.
Hjørdis Høegh-Andersen Inger Vibeke Svanekier Karen Melchior Jensen
Formand Næstformand Sekretær
Gudrun Henriksen Arne Høegh
|