|
Svanevig Hospice Støtteforening.
Referat fra generalforsamling den 16. marts 2010.
Formanden Hjørdis Høegh Andersen kunne kl. 19 byde velkommen til ca. 70 medlemmer, som var mødt op i Sundkirkens lokale.
Efter traditionen startede man med at synge ”Den blå Anemone”, hvorefter statsaut. revisor Jørgen Kristensen efter opfordring fra bestyrelsen blev valgt til dirigent.
Hjørdis Høegh Andersen gennemgik i sin beretning årets gang i støtteforeningen.
Der har været afholdt 6 bestyrelsesmøder hvoraf 2 var fællesmøder med bestyrelsen for Svanevig Hospice. HHA takkede for et godt samarbejde med formand for bestyrelsen Birgitte Anthonsen, chef for Svanevig Hospice Birgitte Fagerlund og nu i den senere tid også med frivilligkoordinator Mette Kottwitz.
Der er nedsat en sponsorgruppe bestående af medlemmer fra både bestyrelse og støtteforening som har søgt om donationer og sponsorater. Endvidere har gruppen fremstillet og udsendt en folder med ønsker til fonde, foreninger m, v.
Der er udsendt 3 nyhedsbreve hvor målet er 4 årligt, og der er arbejdet meget på, at så mange som kan - modtager det elektronisk, dels for at spare porto og dels for at lette arbejdet.
Vort sortiment af salgsartikler er udvidet, den bedste ”sællert” er sølv-anemonen fremstillet af Lise Eduardsen, men der har generelt været fin omsætning på alle tingene. Nye ideer til salgsartikler modtages med tak.
Støtteforeningens pjece uddeles fortsat i forskellige sammenhænge, og ligger til rådighed på apoteker, biblioteker, lægehuse, borgerservice m.v. og vil medlemmer være behjælpelig med uddelingen, vil det være en stor hjælp.
Støtteforeningen har stået bag flere arrangementer i årets løb, bl.a. Hospicedagen som fejredes på teatret i Nakskov med Ole Michelsen og Unitas – koret, og en teateraften i Holsted Kirke i Næstved med Pia Rosenbaum, som opførte: ”Oscar og den lyserøde dame”. Medlemmer har været på Døllefjelde- markedet, på torvedage og på Rødby – messen med vore pjecer og agiteret for medlemskab.
Støtteforeningen har deltaget i flere arrangementer arrangeret af Hospice Forum Danmark, bl.a. været til kontaktmøde for støtteforeninger, seminar for frivillige samt gennem organisationen ”Frivillige på Hospice” under HFD været til orienteringsmøde om kunstnere, der vil donerer sig til at optræde gratis på hospice.
Støtteforeningen har gennem året haft et godt samarbejde med HFD, som har tilbudt på landsplan at søge SKAT om skattefritagelse for gaver fra 500 kr. til 14.500 kr.
Dette forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2010.
Endelig har støtteforeningen i årets løb deltaget i store begivenheder på Svanevig Hospice : 1. spadestik, rejsegilde og indvielsen 20. januar med ”Åbent HUS” dagene, hvor støtteforeningen med uvurderlig hjælp fra mange frivillige var tilstede med stort kagesortiment, salg af vore effekter, og hjælp med flere praktiske ting. Det er vi meget taknemmelige for.
HHA takkede for gaver ved indvielsen og gennem året og takkede alle frivillige som har været parat til at hjælpe.
Kasserer Torill Hetting redegjorde for det reviderede regnskab 2009 som også var uddelt til alle deltagere.
Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret.
Der var ikke modtaget forslag til behandling fra medlemmerne ved fristens udløb, men bestyrelsen havde selv forslag til justeringer til vedtægterne, dels fordi Svanevig Hospice nu er en realitet, og dels fordi vedtægterne skal opfylde nogle krav fra HFD i arbejdet med at søge SKAT om skattefritagelse. Således skal det klart fremgå at støtteforeningen er medlem af HFD.
Forslagene til vedtægtsændringerne blev enstemmigt vedtaget med et par mindre ændringer, idet § 6
I dagsordenen til næste år skal indeholde et nyt punkt 11: Valg af delegerede til HFD` årsmøde.
Dette begrundet i, at medlemsgruppen nu er oppe på ca. 700.
I § 5 Generalforsamling foretages enkelte redaktionelle ændringer af de sidste 2 afsnit men uden ændring af indholdet:
Indkaldelse til generalforsamling finder sted med mindst 2 ugers varsel ved meddelelse, enten pr. brev eller elektronisk til alle medlemmer med angivelse af dagsorden.
Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt enten pr. brev eller elektronisk til bestyrelsen inden 1. februar i det år, hvor generalforsamlingen skal holdes.
Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen.
De 3 der var på valg, Gudrun Henriksen, Arne Høegh og Karen Melchior Jensen var villig til genvalg. Der var ingen andre forslag.
Valg af 2 suppleanter.
Poul Erik Carlsen og Pia Pape var villig til genvalg. Der var ingen andre forslag.
Valg af revisor.
Knud Henning Kofoed var villig til genvalg. Der var ingen andre forslag.
Valg af revisorsuppleant.
Jesper Løv var ikke tilstede men blev genvalgt.
Eventuelt.
Ingen emner.
Stor tak til dirigenten Jørgen Kristensen for at styre dagsordenen sikkert igennem.
Efter generalforsamling og kaffepause fortsatte aftnen med et levende og spændende indlæg af Tove Nielsen TN om” Frivillig på Hospice”. TN bor i Næstved og har i 2 år været frivillig på St. Lukas Hospice en til to gange ugtl. TN har faste vagter, hjælper med alt forefaldende, eks.: rydder op, tænder levende lys hver aften, laver aftensmad og hjælper tillige præsten ved søndagens gudstjeneste. TN gav udtryk for et stort, varmt og kærligt engagement, og der var ingen tvivl om, at hun stortrivedes med at være frivillig.
TN fortalte om samarbejdet med det faste personale, hvor hver kender sin plads og bruger hinanden. Om daglig briefing og om møder for frivillige hver 2 md.
TN er med til at arrangere kunstudstillinger og tager også del i forskellige aktiviteter omkring jul, påske og pinse.
Tove Nielsen har selv oplevet mange dødsfald blandt sine nærmeste, men hendes filosofi er, at ” livet skal leves til sidste dag”.
Aftnens sidste indslag var sang og musik ved Erik Barlund og Karsten Stage, med et dejligt udvalg fra deres repertoire – rigtige ørehængere. De var dygtige, og det var en nydelse at lytte til.
Hjørdis Høegh Andersen sluttede aftnen, og som fællessang blev sunget forårssangen ”Det er i dag et vejr – et solskinsvejr”
18.03.2010
Ref. KMJ.
PS. Referatet forelagt dirigenten og godkendt.
|